Lang tid, ingen se 23:52 -  31.03.2003

Så er Aalborg igen blevet lidt mere trafikfarlig. Min cykel er nemlig på banen efter en længere reparationspause, med blandt andet to lapninger, en sprængt slange og tilhørende udskiftning, og nye bremseklodsholdere foran. Nu mangler jeg bare at få den vasket. Stadigvæk.

Forleden var jeg så heldig at falde over Fona's tilbud på dvd'er for en billig penge. Det blev til Anden's show i Cirkusbygningen, En Pyrus-film til Bettefyren, og så noget jeg længe har søgt efter, nemlig U2's Rattle & Hum. Selvom filmen/koncerten er helt tilbage fra 1988, står det for mig som noget af det bedste U2 nogensinde har lavet. De to albums (Joshua Tree og Rattle & Hum er noget helt for sig, og jeg nyder det hver gang jeg hører et nummer fra en af de to plader. Det er helt sikkert en film jeg glæder mig til at se igen.

Derudover er jeg begyndt at lege lidt med en Line6 GuitarPort, en slags forstærkermodeleringsværktøj til at sætte mellem guitar og computer. Selvom det måske lyder lidt indviklet, virker det skam meget tilfredsstillende. Det er selvfølgelig ikke det samme som den ægte vare, men hvor i alverden finder man også lige en Vox AC30 fra 1968 i mint condition, og til en pris der er til betale uden at skulle sælge sin førstefødte søn, to ton guldstøv og 30 sække kaffe?*

Nu tror jeg nok, jeg vil finde min seng.........ja, det vil jeg.

* Det skal lige siges at Vox'en kun er en ud af 10 forstærkere der modeleres i GuitarPorten.
 
Thomas, website skrev klokken 21:07:45, 07.04.2003:
Lyder lækkert.. hvad koster sådan en satan? (Guitar-porten)
 
Simon skrev klokken 08:06:49, 08.04.2003:
Sådan en dimmer kan fås til små 2k. Jeg foreslår du køber den i Big Tone i Aalborg. Og nej, jeg får ikke procenter (endnu ;) )
 
Navn:
Email:
Web: (uden http://)
Dit stuph:
 

Til toppen af siden    Tilbage til forsiden