Møgvejr... 20:18 -  14.05.2003

Er det ikke bare typisk. Når man cykler hele vejen gennem byen (ca. 7-8 km), regner det. Når man endelig, godt gennemblødt og træt efter alle bakkerne, kommer hjem holder det op med at regne. Når man så lige skal ned og købe en pære til en lampe (skulle have haft lille sokkel, købte stor - møg!), regner det igen. Er det ikke snart slut med alt det regn? Det må være nok nu.

Så er det jo idag, mit Flash-kursus endte. Et pænt 9-tal for det afsluttende projekt blev det til, og det må man jo sige er ganske glimrende. Jeg fik også lavet et nyt logo til nærværende blog, men de sidste, nifty grafiske detaljer skal lige fikses på plads, og så skal I nok få det at se.

Og hov! Det er jo på tirsdag nat, at Matrix:Reloaded har premiere. Jeg sidder inde med fire billetter, og skal se den med fisken, molz og en tredje, jeg ikke lige aner hvem er. Under alle omstændigheder skal det nok blive helt fantastisk.

Nu vil jeg hoppe over i min sofa, og måske se noget bold. Go fornøwels te mæ...
 
tha fisk, website skrev klokken 20:57:27, 14.05.2003:
Fjols. Den tredje er da Søren, din gamle hat. :)
 
David, website skrev klokken 21:57:20, 14.05.2003:
Det kan være du har din egen private sky ;-)
 
Navn:
Email:
Web: (uden http://)
Dit stuph:
 

Til toppen af siden    Tilbage til forsiden